Sommer OL i St. Louis 1904

Oprindeligt havde IOC overdraget arrangementet til Chicago, men St. Louis skulle arrangere verdensudstilling, og byen arbejdede meget hårdt for at få legene til at blive en del af dette arrangement. Bl.a. efter ønske fra den amerikanske præsident, Theodore Roosevelt, gik IOC med til dette.

Som ved legene i Paris 1900 er der blandt de olympiske historikere uenighed om, hvor mange og hvilke af de utallige konkurrencer, der kan karakteriseres som olympiske. I forhold til Paris-legene var der syv nye idrætsgrene på programmet: Basketball, boksning, brydning, lacrosse, roque, udspring og vægtløftning. Til gengæld blev otte idrætsgrene taget af programmet: Cricket, cykling, golf, polo, ridning, rugby, sejlsport og skydning.

Ved OL i St. Louis indførtes traditionen med, at nummer et, to og tre i konkurrencerne belønnes med medaljer af henholdsvis guld, sølv og bronze.

Der er langt fra Europa til USA - i 1904, før flyrejsernes tid, var der næsten fire ugers sejlads mellem de to kontinenter. Hertil kom yderligere transport frem til St. Louis dybt inde i USA. Dette afholdt de fleste europæiske lande fra at deltage i legene. De første afrikanske deltagere ved de olympiske lege fandt dog vej til St. Louis for at deltage i marathonløbet, men afrikanerne var i lige så høj grad del af en udstilling om Boer-krigen i Afrika.

I alt deltog ca. 700 idrætsfolk fra kun 12 lande i legene i St. Louis. Af deltagerne var mere end 500 amerikanere. I omkring halvdelen af idrætskonkurrencerne deltog der kun amerikanere.

De 3. olympiske lege lignede således mere de udvidede amerikanske mesterskaber i en række idrætsgrene end et idrætsstævne, der skulle samle idrætsfolk fra hele verden. Dette hindrede dog ikke, at der kunne udføres fremragende idrætspræstationer. Dette var især tilfældet i atletikkonkurrencerne, hvor Archie Hahns olympiske rekord på 21,6 sek. i 200 m løb første blev slået ved legene i 1932. Og kasterne Ralph Rose, John Flanagan og Martin Sheridan, der alle vandt guldmedaljer med fine resultater, var atleter, der skulle komme til at dominere de olympiske kastediscipliner helt frem til 1. verdenskrig.

Konkurrencerne blev naturligt nok helt domineret af de amerikanske atleter. Samlet vandt værtsnationen betydeligt flere medaljer end alle øvrige deltagende nationer til sammen.