Sommer OL i Melbourne 1956

Optakten til legene kunne dårligt være værre. Efter &Aelig;gyptens præsident Nassers nationalisering af Suez-kanalen i juni 1956 intervenerede britiske og franske militærstyrker i den igangværende krig mellem Egypten og Israel med en aktion mod kanalzonen. Godt to uger inden legenes start fulgte så den sovjetiske indmarch i Ungarn og den efterfølgende nedkæmpelse af den ungarske opstand. Efter OL nægtede 45 ungarske atleter at vende tilbage til deres land. Det internationale politiske klima var det dårligst tænkelige.

Dette kom i nogen grad til at præge legene i Melbourne. Holland, Spanien og Schweiz meldte afbud til legene i protest mod den sovjetiske aktion. Egypten, Irak og Libanon i protest mod den fransk-britiske aktion. Endvidere trak Kina sit hold hjem i protest mod Taiwans deltagelse.

Yderligere et forhold medvirkede til at komplicere situationen omkring legene i Melbourne. Stik imod alle regler ved tildelingen af legene nægtede australierne at afvige fra landets strenge veterinære karantænebestemmelser. Dette førte til, at de olympiske lege for første gang nogen sinde måtte deles, således at alle konkurrencer i ridning blev afholdt i Stockholm i dagene 10.- 17. juni samme år.

Legene i Melbourne, incl. ridekonkurrencerne i Stockholm, havde deltagelse af ca. 3200 idrætsudøvere fra 79 lande, det laveste deltagerantal siden legene i Los Angeles 1932. Udover de ovenfor nævnte afbud medvirkede den lange transportafstand og det sene tidspunkt på året til den lave deltagelse.

Øst- og Vesttyskland stillede for første gang op med et samlet tysk hold. Herudover deltog et antal lande, herunder Kenya, Etiopien og Uganda, for første gang ved olympiske lege.

Hertugen af Edinburgh foretog den officielle åbning af legene på Melbourne Cricket Ground, der var hovedarenaen under OL. Den olympiske ild blev ved åbningsceremonien tændt af den 19-årige australier Ron Clarke, der senere skulle blive en af verdens bedste langdistanceløbere.

Der blev ved legene i Melbourne konkurreret i de samme 19 idrætsgrene som i Helsingfors fire år tidligere. I alt blev der uddelt 151 medaljesæt, heraf seks ved ridekonkurrencerne i Stockholm.

Agnes Keleti, Ungarn, og Larisa Latynina, Sovjetunionen, begge gymnaster, blev med fire guldmedaljer hver de bedst scorende atleter. Den amerikanske løber Bobby Morrow, den australske svømmer Murray Rose, den australske løber Betty Cuthbert og de to sovjetiske gymnaster Viktor Chukarin og Valentin Muratov vandt alle tre guldmedaljer. På det olympiske stadion markerede Vladimir Kuts, Sovjetunionen sig som Emil Zatopeks arvtager ved at vinde både 5000 m og 10.000 m løbene. I boksehallen vandt Laszlo Papp, Ungarn som den første bokser nogen sinde guld for tredje gang i træk.

Sovjetunionen markerede sig som ny olympisk supermagt og blev bedste nation ved legene. USA blev henvist til at være næstbedste nation foran værtsnationen Australien og Ungarn.