Sommer OL i Montreal 1976

Få timer før legenes start besluttede 22 afrikanske lande at trække deres idrætsfolk hjem fra legene i protest mod, at New Zealand havde tilladt et rugbyhold at deltage i stævner i Sydafrika umiddelbart før legene. De afrikanske lande anså det for at være en unødig provokation, at new zealænderne tog til apartheid-landet midt under en række raceoptøjer, der i den sorte millionghetto Soweto ved Johannesburg havde kostet næsten 200 mennesker livet.

De 22 afrikanske lande ønskede New Zealand udelukket fra OL, hvilket IOC nægtede. Sydafrika var på forhånd for tredje gang i træk blevet udelukket fra deltagelse på grund af sin racepolitik. Også det sydamerikanske land Guyana deltog i boykotten.

Efter at de olympiske lege de seneste fire gange var blevet afholdt i gamle kulturcentre var man denne gang kommet til den nye verden, til et område i den canadiske delstat Quebec med blandet fransk og engelsk påvirkning gennem flere århundreder.

Canadierne havde virkeligt lagt sig i selen for at skabe rammerne for et mindeværdigt olympisk arrangement. Desværre medførte dårlig planlægning, korruptionsskandaler, byggesvindel og et utal af strejker, at 1976-legene udviklede sig til en økonomisk katastrofe - en kendsgerning, der i årtier plagede de canadiske skatteydere. På trods heraf var legene godt organiserede, idrætskonkurrencerne blev gennemført uden problemer, og legenes forløb var upåklageligt.

Den afrikanske boykot kunne naturligvis mærkes på deltagerantallet. 92 lande deltog i legene, det laveste antal siden legene i Rom i 1960. I alt deltog ca. 6000 atleter i Montreal, hvilket var ca. 1200 færre end ved legene i München fire år tidligere.

Det olympiske program var stort set uændret i forhold til legene i München. I alt konkurreredes der i 198 discipliner inden for 23 idrætsgrene. For første gang var der konkurrencer for kvinder i basketball, håndbold og roning.

Den sovjetiske gymnast Nikolai Andrianov og de to svømmere, John Naber fra USA og Kornelia Ender fra Østtyskland, blev de mest scorende atleter med fire guldmedaljer hver. Legenes store stjerne blev dog det 14-årige rumænske gymnastikvidunder Nadia Comaneci, der satte helt nye mål for den kvindelige redskabsgymnastik.

Ved atletikkonkurrencerne på Stade Olympique bemærkedes især, at finnen Lasse Viren for andet OL i træk vandt guld i både 5000 m og 10.000 m løb.

For første gang siden starten på de olympiske lege i moderne tid måtte USA ved legene i Montreal se sig distanceret af to andre nationer. Sovjetunionen blev for anden gang i træk bedste nation, denne gang foran Østtyskland og USA. Værtslandet Canada måtte opleve, at de som det eneste værtsland hidtil ikke opnåede en eneste guldmedalje.