| Svømmeprogrammet i Rom var i forhold til det forgående OL i Melbourne 1956 udvidet med 2 discipliner til i alt 15, idet 2 nye medleyholdkapsvømninger var føjet til. I alt omfattede programmet 5 discipliner i fri stil, 2 i rygcrawl, 2 i brystsvømning, 2 i butterfly og 4 holdkapsvømninger, alt fordelt med 8 discipliner for mænd og 7 for kvinder.
Ved OL i Rom oplevede man svømmesportens måske mest omdiskuterede og kontroversielle afgørelse i olympisk sammenhæng, da australieren John Devitt i finalen i 100 m fri for mænd efter lang tids votering blev erklæret for vinder af guldmedaljen foran amerikaneren Lance Larson.
Efter at Australien havde været den dominerende nation ved det foregående OL på hjemmebane i Melbourne i 1956, var situationen nu tilbage til det normale med USA som den klart mest vindende nation. I alt sejrede en amerikaner i 9 af de 15 discipliner, mens Australien sikrede sig 5 guldmedaljer. Kun en disciplin blev vundet af en svømmer, der ikke var fra de to lande. Det var briten Anita Lonsbrough, der vandt guld og satte ny verdensrekord i kvindernes 200 m brystsvømning.
USA's Chris Von Saltza blev tredobbelt guldmedaljevinder i Rom med sejre i 400 m fri for kvinder og i de to holdkapsvømninger. Yderligere 3 amerikanere, Lynn Burke, Carolyn Schuler og Michael Troy, blev dobbelte guldvindere, hver med en individuel titel og en holdkapsejr. De 2 australiere, Dawn Fraser i 100 m fri for kvinder og Murray Rose i 400 m fri for mænd, genvandt deres mesterskaber fra Melbourne.
Dawn Fraser vandt ved de olympiske lege i 1956, 1960 og 1964 i alt fire guldmedaljer og fire sølvmedaljer, bl.a. med guld på 100 m fri ved tre olympiske lege i træk.
Med undtagelse af mændenes 200 m brystsvømning blev der sat ny olympisk rekord i alle svømmefinaler i Rom. I 6 discipliner var der yderligere tale om nye verdensrekorder. |
Olympian Database
Future Olympics 
