| På forhånd regnede man med to forhåndsfavoritter i fodboldturneringen i London, Sverige og værtsnationen Storbritannien. Det var første gang siden 1912, at Storbritannien deltog i olympisk fodbold, denne gang med et udvalgt hold under ledelse af Manchester Uniteds berømte manager Matt Busby.
Værtsnationen fik dog ikke helt den ventede succes ved OL. I de indledende runder vandt det britiske hold over Holland og Frankrig for så at blive slået ud i semifinalen af Jugoslavien. I kampen om bronzemedaljerne blev briterne slået af Danmark med 5-3.
Den anden forhåndsfavorit, Sverige, viste sig at være turneringens klart bedste hold. Holdet kom let gennem de indledende runder, og i semifinalen blev Danmark besejret med 4-2. I en særdeles velspillet finale vandt Sverige herefter 3-1 over Jugoslavien.
Det svenske hold indeholdt en række spillere, der i årene efter legene i London fik store professionelle karrierer på de bedste hold i Europa. De tre brødre Knut, Bertil og Gunnar Nordahl var fremtrædende spillere på holdet, og i angrebet spillede den berømte Gre-No-Li trio, Gunnar Gren, Gunnar Nordahl og Nils Liedholm.
I 1948 spillede de bedste vesteuropæiske og sydamerikanske spillere på professionelle hold, og landene kunne derfor ikke stille med deres stærkeste hold. Fra de kommende olympiske lege i 1952 blev fodboldturneringerne domineret af de østeuropæiske, statsunderstøttede hold, og bortset fra 1984, hvor østblokken boykottede legene i Los Angeles, var det først i 1992 efter Sovjetunionens opløsning, at et vesteuropæisk land igen kunne vinde olympisk fodboldguld. |
Olympian Database
Future Olympics 
