Boksning ved OL i London 1948

Bokseturneringen blev afviklet i OL's sidste uge i dagene 7.-13. august i Empire Pool ved Wembley, hvor en midlertidig bro var lagt ud over svømmebassinet. Der blev som ved de nærmest foregående olympiske lege bokset i otte vægtklasser. Ved OL i London blev vægtgrænserne, der havde været uændrede siden 1920, ændret fra engelske mål til metriske mål, hvilket indebar en beskeden ændring af grænserne.

Kvaliteten af dommere og kampledere blev kritiseret under turneringen, selv om det internationale bokseforbund inden turneringen havde diskvalificeret en række af de fremmødte dommere. Den ringe standard var især forårsaget af manglen på internationale stævner under den forudgående lange krigsperiode.

De dominerende nationer i turneringen var Italien og Sydafrika, der begge havde boksere fremme i semifinalerne i fem af de otte klasser. Argentina havde fire boksere med i semifinalerne. Derimod var turneringen en stor skuffelse for USA, der kun havde to boksere med fremme i slutkampene, og amerikanerne måtte rejse hjem fra London med kun en enkelt sølvmedalje i bagagen.

Sydafrika, Argentina og Ungarn vandt alle to guldmedaljer, mens de to sidste guldmedaljer gik til italieneren Ernesto Formenti i fjervægt og tjekken Julius Torma i weltervægt. I mellemvægt sejrede ungareren Laszlo Papp, og han lagde dermed grunden til en imponerende olympisk karriere, der i årene 1948-56 skulle indbringe ham tre guldmedaljer som den første bokser i den olympiske historie.

Sydafrikaneren George Hunter, der vandt guld i letsværvægt, blev tildelt Val Barker-pokalen som den bedste tekniker ved turneringen.