Atletik ved OL i London 1948

1948 Sorry, your browser does not support inline SVG .
Rækken af fremragende atletikudøvere, for hvem højdepunkterne i deres karriere faldt i de 12 år mellem OL i Berlin 1936 og OL i London 1948, er lang og imponerende: Tyskeren Rudolf Harbig, der den 15. juli 1939 med sin tid på 1.46,6 på 800 m satte en af atletikhistoriens stærkeste verdensrekorder. De store svenske løbere Gunder Hägg og Arne Andersson, der i årene 1941-45 til sammen satte 21 verdensrekorder på distancer mellem 1500 m og 5000 m. Briten Sydney Wooderson, der i 1937 sænkede verdensrekorden på en mile til 4.01,4 og dermed bragte "drømmemilen" under 4 minutter inden for realistisk rækkevidde. Svenskeren Erik Elmsäter, der som den første løb 3000 m forhindringsløb under 9 minutter. Finnen Taisto Mäki, der i 1939 blev den første løber under 30 minutter på 10.000 m. Og de to amerikanere, Lester Steers og Cornelius Warmerdam, der i imponerende rekordserier hævede verdensrekorderne i højdespring og stangspring til henholdsvis 2,11 m og 4,77 m.

Ingen af disse atleter opnåede nogen sinde at vise deres format ved olympiske lege. Det lykkedes derimod for en anden af krigsårenes store atletiknavne, hollænderen Fanny Blankers-Koen.

Det var i 1948 kun 20 år siden, at kvinder fik adgang til de olympiske atletikkonkurrencer. Ved OL i London blev kvindernes program udvidet med 3 nye discipliner til i alt 9. Kvindernes konkurrencer blev succesfulde, og den mest omtalte begivenhed på stadion var måske Fanny Blankers-Koens firedobbelte guldmedaljegevinst.

Fanny Blankers-Koen mødte frem til OL som verdensrekordholder i 100 yards, 80 m hæk, højdespring og længdespring, som medindehaver af rekorden på 100 m og som en del af det hollandske hold, der var indehaver af 2 verdensrekorder i stafet. I London blev den 30-årige hollandske husmor stjernen i over alle andre på atletikstadion.

740 atleter fra 53 lande deltog i de 33 discipliner, der var på det olympiske atletikprogram på Wembley Stadium i dagene fra fredag den 30. juli til lørdag den 7. august.

Det sportslige niveau på Wembley var højere end ved noget tidligere OL. Godt nok blev der sat flere nye rekorder ved det foregående OL i Berlin 1936, men det generelle niveau og de resultater, der var nødvendige for at nå frem til finalerne, var bedre i London.

I mændenes konkurrencer blev der sat nye olympiske rekorder i 800 m, 5000 m, 10.000 m, 10 km kapgang, begge hækkeløb, kuglestød og diskoskast. I 400 m løb blev rekorden tangeret. I kvindernes konkurrencer blev den olympiske rekord forbedret i 80 m hæk, højdespring og spydkast.

USA blev som sædvanligt bedste atletiknation, idet amerikanerne vandt 12 af de 33 mulige guldmedaljer. Sverige vandt 5 guldmedaljer og Holland 4 guldmedaljer. I mændenes konkurrencer vandt Belgien, Tjekkoslovakiet og Jamaica olympisk atletikguld for første gang.

Udover Fanny Blankers-Koens enestående præstationer husker man især fra atletikkonkurrencerne i London den tjekkiske langdistancelegende, Emil Zatopecs olympiske debut, de elegante Jamica-løberes optræden på distancerne 200-800 m og den 17-årige amerikaner Bob Mathias' sejr i tikampen.

Denne artikel om Atletik ved OL i London 1948 er baseret på de olympiske leges officielle rapporter og Olympian Database
English flagDanish flag

Olympics
Facts & Information

All-time Medal Table All-time Medal Table Olympic Games

Olympic Sports Database Olympic Sports

Nations in the Olympics
Nations in the Olympics

Future Olympics Future Olympics
 
Copyright & Disclaimer    Sportsencyclo    Privacy policy