Efter to indledende heats var man den 30. september klar til at løbe finale på kvindernes 10.000 m.
Fra løbets start lagde Storbritanniens Paula Radcliff sig i spidsen i hårdt tempo i et forsøg på at tage afslutningsspurten ud af sine konkurrenter. Dette var den spurtsvage brites eneste mulighed for at klare sig i en olympisk finale. Runde efter runde trak hun feltet frem i et tempo, der forekom at være ufornuftigt hårdt for hende selv. Efterhånden dannede der sig en frontgruppe, der udover Radcliffe også omfattede den olympiske mester fra Atlanta 1996 Fernanda Ribeiro fra Portugal, kenyaneren Tegla Loroupe og de to etiopiere Derartu Tulu og Gete Wami
Da der manglede 500 m gik etiopierne frem i spidsen, og tempoet blev øget yderligere. Loroupe faldt fra, og Radcliffe forsøgte at hænge på, men den hårde udgangsfart havde sat sine spor, og hun sluttede på en fjerdeplads lige uden for medaljerne. På næstsidste langside blev løbet afgjort, da Tulu satte en spurt ind, som ingen af de øvrige kunne følge.
Derartu Tulu fra Etiopien løb et taktisk fint løb og blev olympisk mester i tiden 30.17,49, ny olympisk rekord. Hendes landsmand Geta Wami fik sølv og Fernanda Ribeiro fra Portugal bronze. Radcliffe blev nr. 4, Loroupe nr. 5 og Sonia O'Sullivan fra Irland nr. 6. |