Svømning ved OL i Stockholm 1912

Beslutningen om den kvindelige deltagelse blev truffet af IOC i 1910 på sin 11. session i Luxemburg. Det var en beslutning, der gav anledning til megen diskussion og modstand. Eksempelvist deltog der ikke kvinder fra USA i svømmekonkurrencerne, og de to australske deltagere, Sarah "Fanny" Durack og Wilhelmina Wylie, fik kun lov til at deltage på betingelse af, at omkostningerne herved blev betalt af familierne og ved indsamlinger, svømmeforbundet ønskede ikke at bruge penge på formålet. De to australieres deltagelse blev en succes. De vandt guld og sølv i 100 m fri, og Fanny Durack blev dermed den første kvindelige olympiske mester i svømning.

Svømmekonkurrencerne blev afviklet i et stadionarrangement i Djurgårdsbrunnsviken, i et område af Stockholms havn tæt ved byens centrum. Her havde man anlagt en interimistisk 100 m lang bane, afgrænset mod land i den ene side. Der var ni discipliner på programmet, syv for mænd og to for kvinder, udover 100 m fri stil også 4x100 m fri stil.

I mændenes konkurrencer var der olympisk debut til Duke Paoa Kahanamoku fra USA. Kahanamoku var den første, og også den mest vindende, af de store svømmenavne fra Hawaii, der i årene 1912-1924 stillede op for USA. Da Kahanamoku mødte op i Stockholm var han ikke særlig kendt uden for USA. Han havde svømmet på fine tider hjemme på Hawaii, men han havde aldrig på grund af afstandene deltaget i internationale stævner eller mesterskaber i USA. I Stockholm vandt han en sikker guldmedalje i 100 m fri stil. Det var starten på en enestående karriere, der også bragte ham til OL i 1920, 1924 og 1932, sidste gang som vandpolospiller i en alder af 41 år.

Canadieren George Hodgson og tyskeren Walter Bathe blev begge dobbelte guldvindere i Stockholm. Hodgson vandt både 400 m og 1500 m fri stil, og Bathe vandt begge discipliner i brystsvømning.