Tennis var i Paris med på det olympiske program for sidste gang i 64 år. Årsagen hertil var, at det efterhånden var blevet vanskeligt at afholde en kvalificeret turnering efter de den gang gældende amatørbestemmelser. Først ved OL i Seoul 1988 blev tennis på ny en olympisk idrætsgren.
I kvindernes singlerække havde sygdom medført et afbud fra den bedste kvindelige tennisspiller i første halvdel af det 20. århundrede, Suzanne Lenglen fra Frankrig, der ved de foregående olympiske lege i Antwerpen i 1920 havde vundet guld både i single og i mixdouble. Dette åbnede op for, at hendes efterfølger på den kvindelige tennistrone, USA's 18-årige Helen Wills, kunne sikre sig det olympiske mesterskab i Paris med en sikker finalesejr på 6-2, 6-2 over Frankrigs næstbedste spiller, Julie Vlasto.
Suzanne Lenglen og Helen Wills mødte kun hinanden en enkelt gang på tennisbanen, i 1926 i Cannes, hvor Lenglen vandt med 6-3, 8-6. Helen Wills vandt i sin karriere singlerækken i Wimbledon otte gange.
|