| Ved OL i Rom placerede man atletikken anderledes i det samlede olympiske program end ved tidligere olympiske lege. Hvor man indtil 1960 havde taget fat på atletikkonkurrencerne straks efter legenes åbning, ventede romerne til legenes 6. dag, onsdag den 31. juli, med at sætte gang i atletikken. Herved sikrede man, at interessen for OL ikke svækkedes i legenes sidste uge. Forsøget blev en stor succes, og princippet har været fulgt lige siden. Atletikken sluttede torsdag den 8. august, idet man dog gemte maratonløbet til lørdag eftermiddag og aften.
Atleter fra 70 lande leverede i de 10 dage med atletik et olympisk stævne med en række store oplevelser: Australieren Herbert Elliots fantastiske løb og nye verdensrekord på 1500 m, USA's "sorte gazelle", Wilma Rudolph, der dominerede kvindernes sprinterløb, den skarpe duel mellem amerikaneren Otis Davis og tyskeren Carl Kaufmann på 400 m, den ikke mindre spændende duel i tikampen mellem Rafer Johnson fra USA og Yang Chuang-kwang fra Taiwan og mange andre uforglemmelige øjeblikke.
Marathonløbet blev afviklet i klassiske omgivelser. Starten fandt sted på Capitolhøjen og løbet sluttede på Via Appia med opløb under Konstantins triumfbue tæt ved Colosseum. Løbet blev i ny verdensrekordtid vundet af den helt ukendte Abebe Bikila fra Etiopien, som derved blev den første sorte afrikaner, der vandt en olympisk guldmedalje. Også sølvmedaljen blev vundet af en afrikansk løber. Man fik her det første forvarsel om en udvikling, hvor letløbende mænd og kvinder fra de afrikanske højsletter ved kommende olympiske lege skulle komme til at dominere atletikkens lange løbedistancer.
USA blev som vanligt bedste nation i atletikken med 12 guldmedaljer. Sovjetunionen var dog tæt på med 11 guldmedaljer. Tyskland, New Zealand og Polen vandt hver 2 guldmedaljer. |
Future Olympics 
