| 20 løbere fra 9 nationer stillede op til start i de indledende heats på 100 m løbet den 14. juli på Racing Club de France's græsbane i Boulogne-skoven.
På forhånd var USA's Arthur Duffey fra Georgetown University klar favorit på strækningen. Bl.a. havde han ugen før OL besejret de to øvrige amerikanske stjerner Frank Jarvis og Walter Tewksbury ved en konkurrence i London. Duffey var i særklasse tidens hurtigste starter, og han viste da også straks stor styrke ved at vinde det første af de 6 indledende heats i tiden 11,4 sec., ny olympisk rekord.
De amerikanske løbere havde aldrig før konkurreret på en græsbane, men dette forhindrede dog ikke, at Frank Jarvis i det tredje af de indledende heats kunne tangere belgieren Emile de Re's bestående verdensrekord på 10,8 sec. fra 1893. I konkurrencens 2. runde, semifinalerne, blev de tre heats vundet af de tre amerikanere. I denne runde var Tewksbury hurtigste mand, idet han med tiden 10,8 sec. også tangerede verdensrekorden. De tre heatvindere gik videre til finalen, og australieren Stanley Rowley blev fjerde mand i finalen ved at vinde et opsamlingsheat.
I finalen var Arthur Duffey som ventet hurtigst ude og tilsyneladende godt på vej til en sejr, da han pludseligt midt i løbet faldt om ramt af en skade i venstre ben. I stedet gik sejren til Frank Jarvis i tiden 11,0 en god halv meter foran Walter Tewksbury. Australieren Stanley Rowley blev tredje i finalen.
I 1902, to år efter de olympiske lege i Paris, løb Arthur Duffey 100 yards på 9,6 sec. og satte dermed en verdensrekord, der bestod i 24 år. |
Future Olympics 
