Opdelingen af de 71 deltagere i 18 heats gjorde den indledende runde til en overkommelig sag for de bedste. Som eksempel var der i fire heats kun to deltagere, der begge gik videre til kvartfinalerne.
Kvartfinalerne bød på betydeligt hårdere konkurrence, og man noterede sig bl.a., at mange af de bedste europæere blev slået ud. De bedste vindertider var på trods af modvind så fine som 21,0 for briten Emmanuel McDonald Bailey i 2. heat og 20,9 for amerikaneren Andrew Stanfield i 5. heat.
Disse to vandt også deres semifinaler og fremstod dermed op til finalen som hovedfavoritter til guldmedaljen. I finalen lagde McDonald Bailey hårdt ud, og han var i spidsen rundt i kurven. På opløbsstækningen viste Andrew Stanfield sig dog at være den bedste, og med tiden 20,7 tangerede han Jesse Owens' olympiske rekord fra legene i Berlin 1936. De to øvrige amerikanere, Walter Baker og James Gathers, arbejdede sig også forbi briten og sikrede på de næste pladser en imponerende tredobbelt sejr til USA, medens McDonald Bailey sluttede som nummer fire. Leslie Laing fra Jamaica og Gerardo Bonnhoff fra Argentina besatte de to sidste pladser i finalen. |