| Efter lang tids diskussion, både i IOC og det internationale atletikforbund IAAF, fik kvinderne endelig lov til at deltage i atletik ved OL, selv om der i første omgang kun blev optaget fem discipliner for kvinder på det olympiske program.
I de tre indledende heats på 800 m stillede 25 løbere fra 13 nationer til start. Fra de indledende heats gik 9 løbere videre til finalen. De tre heats blev vundet af tyskeren Marie Dollinger, verdensrekordindehaveren Lina Radke, også fra Tyskland, og canadieren Jenny Thompson.
I finalen satte japaneren Kinue Hitomi tempoet fra start. De tre tyske finalister Lina Radke, Marie Dollinger og Elfriede Wever løb som et hold, hvor Dollinger og Wever holdt et fast tempo for Radke. 300 m fra mål gik Radke frem og sejrede sikkert i tiden 2.16,8. Kinue Hitomi vandt sølv i 2.17,6 og svenskeren Inga Gentzel bronze i tiden 2.18,8. Jenny Thompson, Canada blev nr. 4, Fanny Rosenfeld, også Canada, nr. 5 og Florence McDonald, USA nr. 6.
Lina Radkes tid var ny verdensrekord, en verdensrekord der stod de næste 16 år. Radke fik i øvrigt med sin sejr æren af at være den første tyske atlet, der vandt en olympisk guldmedalje i atletik.
Sølvmedaljevinderen Kinue Hitomi fra Japan mødte frem i Amsterdam som verdensrekordholder i længdespring, men hendes favoritdisciplin var ikke på programmet i 1928. I stedet stillede hun så op på 800 m.
Efter løbet brød flere af finaledeltagerne sammen i udmattelse, hvilket gav modstanderne mod kvindernes deltagelse ved OL gode kort på hånden. Den nye præsident for IOC, belgieren Henri de Baillet-Latour, foreslog, at alle kvindediscipliner skulle fjernes fra det olympiske program. Så galt gik det dog ikke, men det skulle vare hele 32 år frem til OL i Rom 1960, før kvinderne igen fik lov at løbe længere ned 200 m ved OL.
|
Future Olympics 
