Atletik ved OL i Amsterdam 1928
3000 m forhindringsløb M

I finalen den 4. august stod det klart, at Paavo Nurmi ikke længere var uovervindelig. I en alder af 31 år og slidt af sit ekstremt hårde træningsskema gennem mange år havde han ikke længere kræfterne til at klare mange store løb på få dage. Det var hans femte løb under OL i Amsterdam, og for anden gang måtte han nøjes med en sølvmedalje. Det samme var sket for ham i 5000 m løbet tidligere under OL.

Halvanden omgang fra mål opgav en udmattet Ritola, slidt ned af det hårde tempo der blev sat af de to øvrige finner i finalen, Toivo Loukola og Ove Andersen. Nurmi fulgte med i spidsen og sikrede sig sølvmedaljen efter stærke Toivo Loukola, der vandt i tiden 9.21,8, ny verdensrekord og næsten 12 sekunder bedre end franskmanden Paul Bontemps tidligere rekord fra 1924.

Paavo Nurmi fik noteret tiden 9.31,2 på sølvpladsen, også bedre end den gamle verdensrekord, og Ove Andersen sørgede på tredjepladsen for, at Finland satte sig på alle tre medaljer. Svenskeren Nils Eklöf blev nr. 4 og franskmændene Henri Dartigues og Lucien Duquesne nr. 5 og 6.

En kendt hændelse fandt sted i det 2. indledende heat, hvor Nurmi var med. Han havde tydeligt besvær ved mange af forhindringerne, og ved passage af vandgraven gik det galt. Nurmi faldt. En af de andre løbere i heatet, franskmanden Lucien Duquesne, stoppede op og hjalp mesteren på benene igen. Nurmi var tydeligt taknemlig for denne gestus, og resten af løbet trak han franskmanden med frem og inviterede ham endog til sidst med en håndbevægelse til at vinde heatet. Dette afslog Duquesne dog. Det blev efterfølgende fortalt, at Nurmi havde beskadiget sit berømte stopur i faldet.

22 løbere fra 10 nationer stillede op i de tre indledende heats, hvorfra de tre bedste fra hvert heat gik videre til finalen. Vilho Ritola vandt det første heat, Paavo Nurmi det andet og Loukola det tredje i dagens bedste tid, 9.37,6.