| Efter lang tids diskussion, både i IOC og det internationale atletikforbund IAAF, fik kvinderne endelig lov til at deltage i atletik ved OL, selv om der i første omgang kun blev optaget fem discipliner for kvinder på det olympiske program. 100 m løbet blev som den første af de fem discipliner afviklet i dagene 30.-31. juli.
Tyskeren Anni Holdmann kunne derfor indskrive sig i den olympiske historie ved at blive den første kvinde, der vandt en olympisk atletikkonkurrence, da hun den 30. juli sejrede i første indledende heat på 100 m. Hun blev senere slået ud i semifinalerne.
Gennem ni indledende heats og tre semifinaler blev de 31 deltagere fra 13 lande reduceret til, at seks løbere, tre canadiere, to tyskere og en amerikaner, mødtes i finalen den 31. juli.
Løberne var tydeligt nervøse, da finalefeltet skulle sendes af sted. Først blev canadieren Myrtle Cook og derefter tyskeren Helene Schmidt diskvalificeret for tyvstart. Vinder af finalen blev amerikaneren Elizabeth Robinson, der med tiden 12,2 sek. tangerede sin egen verdensrekord. Både sølv og bronze gik til Canada ved Fanny Rosenfeld og Ethel Smith, begge i tiden 12,3, mens tyskeren Erna Steinberg blev nr. 4 i 12,4.
Guldvinderen Betty Robinson fra Illinois, USA var kun 16 år og 10 måneder gammel, da hun blev historiens første olympiske mester på 100 m. Hun havde indledt sin karriere som sprinter blot få måneder før OL, men som et enestående talent satte hun en ny verdensrekord hurtigt efter sin debut.
Kort før det efterfølgende OL i Los Angeles blev hun slemt skadet ved en flyulykke, men ved OL i Berlin 1936 var hun tilbage og vandt yderligere en guldmedalje som en del af det amerikanske stafethold på 4x100 m. |
Future Olympics 
