Om VM i Banecykling

De første verdensmesterskaber i banecykling blev afholdt i Chicago, USA i 1893, organiseret af International Cycling Association (ICA). Herefter har verdensmesterskaberne været afholdt hvert år kun afbrudt af årene under de to verdenskrige. Den 14. april 1900 blev ICA ændret til Union Cycliste Internationale (UCI), og denne organisation har herefter været den overordnede internationale organisation for stort set alle former for cykelsport (landevejscykling, banecykling, mountainbike, BMX, cykel cross, E-sports cykling, paracykling osv.) [1].

Ved de første verdensmesterskaber i banecykling var der kun konkurrencer for amatører på programmet, men allerede i 1895 blev der også indført konkurrencer for professionelle ved mesterskaberne. Herefter var der i en lang årrække frem til 1993 separate konkurrencer for henholdsvis amatører og professionelle i alle discipliner for mænd. Fra 1993 og fremover blev dette ændret, idet alle discipliner blev åbne for deltagelse af både professionelle og amatører.

Ved verdensmesterskaberne i Paris i 1958 var der for første gang konkurrencer for kvinder på programmet i form af to banecykling discipliner, individuel sprint og individuelt forfølgelsesløb. Begge discipliner blev vundet af cykelryttere fra Sovjetunionen. Antallet af discipliner for kvinder er herfra steget over årene til 11 i 2021 ved banecykling verdensmesterskaberne i Roubaix, Frankrig. Siden 2021 er der således præcis de samme discipliner for kvinder og mænd.

De første verdensmesterskaber på bane i 1893 bød på konkurrencer i kun tre discipliner (sprint, motor-pace og 10 km), og herfra har mesterskaberne så over årene udviklet sig til et stævne med 22 discipliner ved eksempelvis verdensmesterskaberne i København i 2024. Her omfattede programmet bl.a. alle de olympiske discipliner [2].