| For første gang nogen sinde deltog Canada ikke i den olympiske ishockeyturnering. Canadierne havde i 1969 besluttet, at man ikke fremover ville deltage i amatørturneringer i protest mod, at Sovjetunionen og de øvrige østeuropæiske lande kunne deltage med deres stærkeste spillere, der alle var statslønnede, såkaldte statsamatører, mens de vestlige lande ikke kunne benytte deres bedste spillere, der alle var professionelle.
Spørgsmålet om de professionelle ishockeyspilleres deltagelse havde været et tilbagevendende problem ved de olympiske vinterlege. Selv om der havde været et enkelt tilfælde i 1920, hvor en spiller fra den professionelle nordamerikanske liga, NHL, havde deltaget, var de olympiske turneringer grundlæggende for amatører helt frem til 1948, hvor Tjekkoslovakiet mødte op som det første østblokland, hvis spillere var full-time ishockeyspillere, men dog formelt set amatører. I 1956 fulgte Sovjetunionen efter, og de kommende olympiske turneringer var, med en enkelt undtagelse i 1980, helt domineret af Sovjet.
Canadas boykot af turneringen i 1972 blev i 1976 fulgt op af Sverige, men fra 1980 deltog de to lande igen i de olympiske ishockeyturneringer. I 1987 blev det besluttet at lade professionelle ishockeyspillere, herunder spillere fra NHL-turneringen, deltage ved OL. Klubberne i NHL-ligaen forbød dog i første omgang deres spillere at deltage ved OL midt i den nordamerikanske turnering, og først ved vinter-OL i Nagano i 1998 kom der et reelt gennembrud for de bedste professionelle spilleres deltagelse.
I Canadas fravær vandt Sovjetunionen guld i den olympiske turnering i 1972 foran USA, Tjekkoslovakiet og Sverige. |
Olympian Database
Future Olympics 
