Sommer OL i Paris 1924

Ved de olympiske arrangementer før 1. verdenskrig havde man i mange situationer haft vanskeligt ved at lægge tilstrækkelig pondus og identitet i legene. De seneste lege i Antwerpen i 1920 blev i nogen grad arrangeret i skyggen af den netop overståede verdenskrig. Nu oplevede man i Paris et velorganiseret olympisk stævne med gode rammer og fremragende idrætspræstationer.

Det gamle stadion i den nordlige del af Paris, Stade de Colombes, fra 1909 blev moderniseret og udvidet til 60.000 tilskuere. Løbebanen var 500 m lang, det var sidste gang, atleterne ikke løb på en 400 m bane. Der var planer om at bygge "en olympisk by", hvor atleterne skulle bo under opholdet i Paris, men planerne blev ikke rigtigt udførte i fuldt omfang.

Der deltog ca. 3010 idrætsudøvere fra 44 lande i legene i Paris. Det var væsentligt flere end i legene i Antwerpen fire år tidligere, og ikke mindst stigningen i deltagende nationer fra 29 i 1920 til 44 i 1924 styrkede indtrykket af de olympiske lege som en verdensomspændende begivenhed. Østrig, Tyrkiet og Ungarn, der med baggrund i 1. verdenskrig var udelukket fra deltagelse i legene i Antwerpen 1920, deltog på ny, og blandt de tabende krigsnationer var nu kun Tyskland fortsat udelukket. De nye lande, der for første gang deltog i olympiske lege, omfattede bl.a. Irland, Polen og Rumænien.

Der blev ved legene i Paris konkurreret i 126 discipliner i 19 idrætsgrene. I forhold til legene i Antwerpen fire år før var programmet reduceret med fire idrætsgrene: Bueskydning, hockey, ishockey og kunstskøjteløb. For ishockey og kunstskøjteløb bemærkes dog, at disse to idrætsgrene indgik i programmet for de første olympiske vinterlege, der var blevet afholdt i Chamonix i januar måned samme år. Tennis var i Paris med på det olympiske program for sidste gang i 64 år.

Ved legene i Paris opnåede den finske langdistanceløber Paavo Nurmi de største triumfer i sin imponerende karriere. Hans sejre med 55 minutters mellemrum på 1500 m og 5000 m distancerne hører til højdepunkterne i den olympiske historie. Det samme gør hans kamp på 5000 m distancen med landsmanden Ville Ritola. I alt vandt Paavo Nurmi 5 guldmedaljer ved legene i Paris. Ritola var ikke meget ringere med 4 guldmedaljer og 2 sølvmedaljer. På atletikstadion bemærkede man også, at Storbritannien ved Harold Abrahams, Eric Liddell og Douglas Lowe dominerede kort- og mellemdistanceløbene.

Med tre store navne, Arne Borg, Sverige, Boy Charlton, Australien og Johnny Weissmuller, USA til start oplevede svømmesporten et reelt niveauløft ved legene i Paris, og svømningen etablerede sig som en af de store idrætsgrene ved de olympiske lege.

Også i fodboldturneringen blev sporten tilført helt nye dimensioner ved legene i Paris. For første gang blev den europæiske dominans brudt, da et hold eminente teknikere fra Uruguay med elegance og hurtighed legede sig til en særdeles overraskende guldmedalje. Det var det første varsel om de oplevelser, de sydamerikanske nationer i de kommende årtier skulle tilføre fodboldverdenen.

Idrætskonkurrencerne ved legene i Paris blev på ny domineret af USA, der blev den klart mest vindende nation foran Finland og Frankrig.