Der var to vinteridrætsgrene på programmet i Antwerpen, ishockey og kunstskøjteløb, og legene i Antwerpen kom således til at danne optakten til de første olympiske vinterlege i Chamonix fire år senere.
Det var ikke første gang, man havde arbejdet med vintersport på det olympiske program. I 1904 var kunstskøjteløb medtaget i de første planer for OL i St. Louis, men konkurrencerne blev aldrig gennemført.
Ved OL i London 1908 blev der afholdt fire discipliner i kunstskøjteløb. I 1912 forsøgte IOC at overtale de svenske arrangører af legene i Stockholm til at tage vintersport med i programmet, men svenskerne nægtede pure med begrundelse, at dette ville true de nordiske vinterlege, der var blevet afholdt hvert fjerde år siden 1901. Under planlægningen af de olympiske lege i Berlin 1916 arbejdede de tyske arrangører med planer for et særskilt stævne i Schwarzwald for vintersport, men disse planer faldt bort, da OL i 1916 blev aflyst som følge af 1. verdenskrig.
I kunstskøjteløb vandt svenskeren Gillis Grafström i mændenes individuelle konkurrence den første af sine tre olympiske guldmedaljer. Også hos kvinderne gik guldmedaljen til Sverige ved Magda Julin-Mauroy, og i parløb sejrede det finske ægtepar Ludovika og Walter Jakobsson.
|