Atletik ved OL i Mexico City 1968

Et længdespring "ind i det næste århundrede"

Verdensrekorder på stribe i sprinterløbene

Verdensklasseløbere, der kollapsede og måtte tilføres ilt i langdistanceløbene

En mand, der vandt guld i højdespring med ryggen mod overliggeren

Knyttede næver i sorte handsker i en stille protest mod raceadskillelse

Mexico City var et kontroversielt valg som værtsnation for de olympiske lege på grund af de ukendte virkninger af byens beliggenhed 2240 m over havets overflade. Også for atletikkonkurrencerne var virkningerne ukendte på forhånd.

I dagene umiddelbart efter, at den mexicanske hækkeløber Enriqueta Basilio som den første kvindelige atlet nogen sinde havde tændt den olympiske ild ved åbningsceremonien, fik atletikverdenen svar på betydningen af den tynde luft. Det var tydeligt, at en række langdistanceløbere, specielt de der ikke havde trænet på højt terræn, fik alvorlige problemer. Ron Clarke, Australien, en af de største løbere der aldrig har vundet olympisk guld, kollapsede totalt og var alvorligt påvirket længe efter afslutningen af 10.000 m løbet, hvor han blev nr. 6, bl.a. overgået af fire løbere fra højt beliggende lande.

Modsat viste den tynde luft sig at være en fordel for de eksplosive discipliner. På distancerne 100 m, 200 m og 400 m satte de tre amerikanske guldvindere Jim Hines, Tommie Smith og Lee Evans alle verdens- og olympiske rekorder, der kom til at stå uovertrufne i op mod 20 år eller mere.

Og i længdespring leverede Bob Beamon, USA vel den mest bemærkelsesværdige præstation med sit formidable "spring ind i det næste århundrede", som det blev kaldt. 8,90 m målte Beamons kæmpespring. Som verdensrekord blev det først overgået i 1991, som olympisk rekord står det endnu efter mere end 40 år urørt.

Som ventet blev USA klart den bedste nation ved atletikkonkurrencerne i Mexico City. Dette til trods for, at enkelte amerikanske favoritter, som fx Jim Ryun i 1500 m finalen, ikke levede helt op til forventningerne. I alt vandt amerikanerne 15 guldmedaljer, 6 sølvmedaljer og 6 bronzemedaljer, fordelt med 12 guld, 5 sølv og 6 bronze i mændenes konkurrencer og 3 guld og 1 sølv i kvindernes konkurrencer. I over halvdelen af mændenes 22 discipliner endte en amerikaner med at stå øverst på sejrsskamlen.

Kenya blev overraskende næstbedste nation hos mændene med tre guldmedaljer, fire sølvmedaljer og en bronzemedalje. Det var en helt overvældende succes for den afrikanske stat, der i 1968 kun havde omkring 7 millioner indbyggere. Det var eksperternes opfattelse, at kenyanernes opvækst på den østafrikanske højslette, der ligger i samme højde som Mexico City, var medvirkende til Kenyas gode resultat.

Også Ethiopien og Tunesien opnåede medaljer, ligesom flere andre afrikanske nationer opnåede gode resultater. Det var et tydeligt indtryk - som senere skulle vise sig at være rigtigt - at det afrikanske kontinent rummede et stort atletikpotentiale, der nu var under fuld udvikling.

Sovjetunionen fik færre medaljer end ved de olympiske lege i Tokyo 1964, hvor man endog havde måttet notere en betydelig tilbagegang siden OL i Rom 1960. Sovjetunionen opnåede kun 2 guldmedaljer, 2 sølvmedaljer og 7 bronzemedaljer. Det bemærkedes, at Sovjetunionen ikke vandt en eneste guldmedalje i kvindernes konkurrencer, et forhold der i den vestlige presse delvist blev tilskrevet den obligatoriske kønstest.

Det var også bemærkelsesværdigt, at Østtyskland og Vesttyskland kun vandt en guldmedalje hver.

Ti af guldvinderne fra de olympiske lege i Tokyo 1964 stillede op for at forsvare deres olympiske mesterskab. Det lykkedes kun for to af dem, begge var amerikanere og begge skrev olympisk historie. Wyomia Tyus var den første i historien, for hvem det lykkedes at vinde guld på 100 m strækningen to gange, og Al Oerter, der vandt guld i diskoskast, var den første der opnåede atletikguld ved fire olympiske lege efter hinanden.

Efter otte begivenhedsrige dage, hvor 1114 mænd og kvinder fra 92 lande kæmpede i 36 discipliner, kunne 15 nye verdensrekorder og 26 nye olympiske rekorder indføres i atletikkens rekordbøger.