| Det olympiske svømmeprogram i Moskva omfattede som ved OL i Montreal fire år tidligere 26 discipliner, 13 for kvinder og 13 for mænd. Svømmestævnet, der blev afviklet i dagene 20.-27. juli var selvsagt præget af, at verdens stærkeste svømmenation, USA, ikke stillede til start.
USA's fravær var især mærkbart i mændenes discipliner, hvor USA ved det foregående OL havde vundet ikke mindre end 12 guldmedaljer. Nu blev sejrspodiet i mange discipliner indtaget af en række relativt ukendte navne, som man normalt ikke ville forbinde med olympiske medaljer.
I USA's fravær blev værtsnationen, Sovjetunionen, klart bedste nation i de mandlige discipliner ved at vinde syv af de 13 mulige guldmedaljer. En af de sovjetiske svømmere præsterede noget helt særligt. Vladimir Salnikov vandt tre guldmedaljer og med sin sejr på 1500 m fri i ny verdensrekordtid, 14.58,27, brød han en af svømmesportens absolutte drømmegrænser. Salnikov blev den 22. juli den første i historien, der svømmede 1500 m hurtigere end 15 minutter.
I de kvindelige discipliner var de østtyske svømmere som fire år tidligere i Montreal helt dominerende. De østtyske kvinder vandt ikke mindre end 11 af de 13 mulige guldmedaljer. Hertil kom otte sølvmedaljer, og i seks discipliner vandt østtyskerne alle tre medaljer. Kun Michelle Ford fra Australien i 800 m fri stil og Lina Kaciusyte fra Sovjetunionen i 200 m brystsvømning formåede at bryde den østtyske sejrsrække. Østtyskerne Barbara Krause, Rica Reinisch og Caren Metschuck blev alle tredobbelte guldvindere.
Medens Salnikovs tid på 1500 m fri var den eneste verdensrekord hos mændene, blev der i de kvindelige discipliner sat nye verdensrekorder i fem af de individuelle konkurrencer samt i begge stafetter, alle sat af østtyske svømmere.
|
Future Olympics 
