ved OL i Los Angeles 1984

I mændenes discipliner var det først og fremmest spring- og kastedisciplinerne, der blev ramt. Som eksempel deltog der i hammerkast kun en enkelt af årets top 10 kastere i den olympiske finale. Derimod blev løbedisciplinerne kun i mindre grad mærket af boykotten.

Kvindernes discipliner blev langt hårdere ramt. Sovjetunionen og Østtyskland var verdens to førende kvindelige atletiknationer, og i næsten alle discipliner ville resultaterne utvivlsomt være blevet anderledes med atleterne fra disse to nationer til start. Betydningen af boykotten kan tydeliggøres ved, at atleter fra boykottende lande vandt 35 af de 51 mulige kvindelige atletikmedaljer ved de første verdensmesterskaber i atletik, der blev afholdt i Helsingfors i 1983.

Der var 41 discipliner på atletikprogrammet i Los Angeles, 24 for mænd og 17 for kvinder. I forhold til OL i Moskva 1980 var der tre nye discipliner for kvinder på programmet, 3000 m, maratonløb og 400 m hæk. Endvidere var kvindernes femkamp nu ændret til en syvkamp. Med 15 guldmedaljer blev USA som ventet bedste atletiknation i Los Angeles.

Carl Lewis, USA var uden sammenligning atletikkens og Los Angeles-legenes dominerende skikkelse. Med fire guldmedaljer på 100 m, 200 m, længdespring og den korte stafet kopierede han landsmanden Jesse Owens bedrift fra legene i Berlin 1936. Samtidig lagde han grunden til en karriere, der skulle blive blandt de største i den olympiske historie. Carl Lewis deltog i olympiske lege helt frem til 1996 i Atlanta, hvor han vandt den sidste af sine i alt ni olympiske guldmedaljer.

En anden amerikaner, Edwin Moses, brillerede på 400 m hæk ved at vinde guld med den ballast i ryggen, at han ikke havde tabt et løb siden 1977 eller 105 betydende løb i træk.

Hos kvinderne blev USA's Valerie Brisco-Hooks tredobbelt guldvinder med sejre på 200 m, 400 m og som deltager på USA's stafethold på 4x400 m.

Briten Daley Thompson vandt som den kun anden atlet gennem tiderne guld i tikamp for andet OL i træk. Den første var amerikaneren Bob Mathias, der sejrede i 1948 i London og 1952 i Helsingfors.