Svømning ved OL i Seoul 1988

Det olympiske svømmestadion, Olympic Indoor Swimming Pool, beliggende i Olympic Park og indviet i maj 1988, bød på fremragende faciliteter, der gjorde det muligt for svømmerne at opnå lige så fremragende resultater. Som et eksempel var svømmehallens tag konstrueret, så det tillod mest muligt naturligt lys at trænge ind. Olympic Indoor Swimming Pool havde plads til 10.000 tilskuere, alle på siddepladser. Atleterne kvitterede for de gode faciliteter ved at sætte ikke mindre end 11 nye verdensrekorder og 34 nye olympiske rekorder.

Østtysklands 22-årige superatlet Kristin Otto var den store stjerne på kvindesiden i svømmekonkurrencerne i Seoul. Hun stillede op i seks discipliner, fire individuelle og to stafetter, og hun vandt guldmedalje i alt, hvad hun deltog i. Seks guldmedaljer ved samme olympiske lege var den bedste præstation af en kvindelig idrætsudøver nogen sinde i de olympiske leges historie. Kristin Otto blev også den første svømmer blandt begge køn, der ved samme OL vandt guld i tre forskellige svømmearter, fri stil, rygcrawl og butterfly. Otto's guldmedaljer i Seoul faldt i 50 m og 100 m fri stil, 100 m rygcrawl, 100 m butterfly og i de to stafetter. Kristin Otto deltog kun i olympiske lege i 1988 i Seoul. Allerede under de foregående lege i Los Angeles 1984 havde hun været i den øverste verdensklasse, men her hindrede den østeuropæiske boykot af legene i Los Angeles hende i at stille til start.

Mændenes discipliner blev domineret af USA's store svømmenavn Matt Biondi. På forhånd var hans muligheder for at tangere landsmanden Mark Spitz' historiske rekord på syv guldmedaljer fra OL i München i 1972 det store samtaleemne. Disse overvejelser blev dog spoleret allerede i Biondis første finale i Seoul, 200 m fri hvor han måtte se sig slået af australieren Duncan Armstrong og overraskende måtte nøjes med bronzemedaljen. Biondi tog dog senere revanche og sikrede sig en samlet medaljehøst på fem guld, en sølv og en bronze ved legene i Seoul.

Svømmekonkurrencernes største overraskelse fandt sted i mændenes finale i 100 m butterfly, hvor den helt upåagtede Anthony Nesty fra Surinam vandt guldmedaljen foran Matt Biondi.

Det var i 1988 efterhånden mange år siden, at Østtyskland havde overtaget USA's rolle som den førende nation i kvindesvømning. I over femten år havde østtyskerne været dominerende. Men i Janet Evans havde USA nu fået en svømmer, der kunne matche alle andre på de lange distancer. Da den spinkle 17-årige amerikaner, 1,66 m høj og med en uortodoks svømmestil der langt fra lod ane, at der her var tale om verdensklasse, mødte frem til sine første olympiske lege i Seoul var hun indehaver af verdensrekorderne på 400 m fri, 800 m fri og 1500 m fri. Hun stillede op i tre individuelle discipliner i Seoul, og hun vandt guld i dem alle. Janet Evans deltog senere i olympiske lege både i 1992 og 1996.

Ungareren Tamas Darnyi og de to østtyskere, Daniela Hunger og Silke Hörner, blevet alle dobbelte guldmedaljevindere.

Zhuang Yong fra Kina sikrede sig overraskende en sølvmedalje i kvindernes 100 m fri stil, og hun blev dermed den første kinesiske medaljetager nogen sinde i svømning ved olympiske lege. Fire år senere vandt hun guld på distancen ved OL i Barcelona, og her viste Kina sig frem som en ny olympisk stormagt i kvindesvømning.