| Den store helt ved de første olympiske lege i Athen var Spiridon Louis, en 24 år gammel fårehyrde fra landsbyen Amarousion. Der var ingen disciplin, som hele den græske nation ønskede mere, at en græker skulle vinde, end maratonløbet.
Løbet var sat på det olympiske program for at ære legenden om Pheidippides, der i året 490 f. Kr. løb den ca. 40 km lange strækning fra sletten øst for byen Marathon til Athen med budskabet om, at grækerne havde besejret en persisk invasionshær. Ifølge legenden tog turen så hårdt på ham, at han faldt død om efter at have afleveret sit budskab.
Sammen med 16 andre løbere stillede Spiridon Louis den 10. april 1896 til start ved Marathon for at løbe den samme rute som Pheidippides. Omkring 4 km fra målet på Panathenaicon stadion gik han frem i spidsen for løbet, og til begejstringen fra mere end 100.000 tilskuere forsamlet på og omkring stadion sejrede han i den olympiske histories første maratonløb med en afstand på over 7 minutter til løbets nr. 2.
Grækeren Charilaos Vasilakos blev nr. 2, og yderligere en græker, Spiridon Belokas kom i mål som nr. 3, men ungareren Gyula Kellner, der kom ind lige efter, hævdede, at Belokas havde kørt en del af vejen i en vogn. Belokas indrømmede sin brøde, og tredjepladsen blev givet til Kellner.
Efter de olympiske lege tog Spiridon Louis hjem til sin landsby, hvor han genoptog sit arbejde som hyrde. Han løb aldrig mere konkurrenceløb, men i 1936 var han igen til stede ved olympiske lege, da han bar det græske flag under åbningsceremonien ved legene i Berlin. |
Future Olympics 
