| Konkurrencerne i brydning ved OL i Athen 1896 bestod kun af en enkelt disciplin. Den blev udkæmpet uden vægtgrænse og efter regler, der nogenlunde svarer til nutidens græsk-romerske brydning. Kampene fandt sted udendørs på en sandoverflade på det olympiske stadion. Der var ingen tidsbegrænsning, og en kamp var først vundet, når modstanderen havde begge skuldre presset mod jorden.
I finalen mødtes tyskeren Carl Schuhmann og grækeren Georgios Tsitas. Efter 40 minutters brydning var det efterhånden blevet ganske mørkt, og det blev besluttet at udsætte afgørelsen til næste morgen. Schuhmann protesterede, da han mente, at han var tæt på sejren, men udsættelsen blev fastholdt. Næste morgen kl. 9 blev kampen genoptaget, og efter godt et kvarters brydning kunne Schuhmann endelig hyldes som olympisk mester.
Der deltog fem atleter fra fire lande i brydekonkurrencerne. Efter Schuhmann og Tsitas fulgte grækeren Stephanos Christopoulos som nummer tre i konkurrencen.
Udover sin sejr i brydning opnåede Carl Schuhmann også tre førstepladser i gymnastik og en fjerdeplads i kuglestød.
Brydning er en af de discipliner, der har været på programmet ved samtlige olympiske lege, men antal klasser og vægtgrænser har varieret betydeligt over årene. I St. Louis i 1904 var der kun discipliner i fribrydning, men fra 1908 har der altid været konkurrencer for mænd i både fri stil og græsk-romersk stil. I 2004 kom der discipliner i fri stil for kvinder på programmet.
|
Olympian Database
Future Olympics 
