| Politiske overtoner berørte mange af idrætsgrenene i Mexico City, mest tydeligt i gymnastik. Her var Vera Caslavska fra Tjekkoslovakiet den store stjerne i kvindegymnastikken, hvor hun vandt fire guldmedaljer og to sølvmedaljer i tillæg til de tre guld og to sølv, hun havde vundet ved de olympiske lege i Tokyo 1964.
Caslavska havde i april 1968 skrevet under på det såkaldte Prag-manifest, der afviste sovjetisk indblanding i Tjekkoslovakiet. Den 21. august rullede de sovjetiske kampvogne over den tjekkoslovakiske grænse og knuste "foråret i Prag". To måneder senere stod Vera Caslavska i den olympiske gymnastikhal i Mexico City, hvor hun blev et symbol på den tjekkoslovakiske vilje til frihed.
Caslavska formåede gennem sine idrætspræstationer og sine handlinger i øvrigt at skabe opmærksomhed om forholdene i sit land. I den individuelle ottekamp sejrede hun foran tre sovjetiske gymnaster, i gulvdisciplinen valgte hun at udføre sin øvelse til tonerne af "Mexican Hat Dance", hvilket bragte begejstringen i hallen i top, i gulvfinalen vandt hun guld sammen med Petrik fra Sovjetunionen, og sejrsceremonien gav anledning til en tydelig stillingtagen fra publikum. Endelig sluttede hun af med et døgn senere at gifte sig med sin kæreste, løberen Josef Odlozil, i El Zocalo-katedralen i Mexico City, mens 10.000 mennesker samledes omkring kirken. Efter østblokkens opløsning i 1989 blev Caslavska formand for sit lands olympiske komite og medlem af IOC.
Mens Caslavska var den helt dominerende gymnast på kvindesiden, blev medaljerne i mændenes konkurrencer i højere grad fordelt på flere gymnaster, fortrinsvis fra Japan og Sovjetunionen. De to landes gymnaster vandt syv af de otte mandlige discipliner. Kun jugoslaven Miroslav Cecar, der vandt guld i bensving, formåede at bryde den japansk/sovjetiske dominans. |
Olympian Database
_pictogram.svg)
Future Olympics 
