Vinter OL i Oslo 1952

Først og fremmest blev vinterlegene for første gang afviklet i en hovedstad med den tyngde og den kulturelle ramme, dette medførte for arrangementet. Dernæst blev legene afholdt i et land, hvor vintersportsaktiviteter var en helt naturlig del af hverdagen for alle.

Legene i Oslo, der blev afholdt i dagene 14. - 25. februar, blev en folkefest og et reelt løft for de olympiske vinterlege. Skihopkonkurrencen på Holmenkollen på legenes sidste dag blev anslået overværet af omkring 150.000 tilskuere, det største tilskuerantal til en olympisk konkurrence nogen sinde.

Den olympiske ild blev ikke, som det var sædvane, tændt i Olympia i Grækenland, men i gården Øvrebø i Morgendal i den sydlige del af Norge, fødestedet for Sondre Norheim, der regnes for skaberen af den moderne skisport. Legene blev på Bislet stadion åbnet af prinsesse Ragnhild på vegne af kong Haakon, der var i London til den engelske konge Georg 6.' begravelse.

Der deltog ca. 700 idrætsfolk fra 30 lande i legene i Oslo, lidt flere end i St. Moritz fire år tidligere. Tyskland og Japan deltog på ny i legene. Portugal og New Zealand deltog for første gang i olympiske vinterlege.

Som i St. Moritz blev der uddelt 22 medaljesæt. Skeleton var på ny taget af programmet, så der denne gang var otte idrætsgrene repræsenteret. For første gang var der en langrendskonkurrence for kvinder på programmet.

Nordmændenes egen "Hjallis", skøjteløberen Hjalmar Andersen, blev legenes store stjerne ved at vinde tre af de fire discipliner i hurtigløb på skøjter.

Andrea Mead-Lawrence fra USA blev dobbelt guldmedaljevinder i slalom og storslalom. Dick Button, ligeledes fra USA, genvandt sit olympiske mesterskab fra St. Moritz i mændenes kunstskøjteløb. Som i St. Moritz blev ishockeyturneringen vundet af Canada, der hermed opnåede sin 6. guldmedalje af 7 mulige, siden ishockey kom på det olympiske program i 1920.

Norge blev bedste nation med USA, Finland og Tyskland på de følgende pladser.