Vinter OL i Innsbruck 1976

I 1970 blev værtskabet for vinter-OL 1976 af IOC overdraget til Denver i staten Colorado i USA. Der opstod imidlertid en folkelig modstand mod omkostningerne ved arrangementet, og efter en folkeafstemning måtte Denver i 1972 give afkald på værtskabet. Dette blev i stedet i 1973 af IOC overdraget til Innsbruck, der havde mulighed for i stort omfang at gøre brug af idrætsanlæggene fra legene i 1964. De 12. vinterlege blev afholdt i dagene 4. - 15. februar 1976.

Der deltog ca. 1130 idrætsudøvere fra 37 lande i legene - lidt flere end i de senest forudgående vinterlege i Sapporo 1972. Andorra og San Marino var olympiske debutanter.

Programmet i Innsbruck indeholdt konkurrencer i 37 discipliner inden for de samme 10 idrætsgrene som ved de seneste tre vinterlege.

Den vesttyske skiløber Rosi Mittermaier blev legenes store stjerne ved at vinde guldmedaljer i både styrtløb og slalom og sølvmedalje i storslalom. Samme score, to guld- og en sølvmedalje, opnåede den sovjetiske langrendsløber Raisa Smetanina, dog under langt mindre mediebevågenhed.

Mediebevågenhed i stor stil opnåede derimod værtsnationens egen superstjerne Franz Klammer, da han vandt den alpine kongedisciplin, mændenes styrtløb, på den berømte Patscherkofel-løjpe. Ishockeyturneringen blev for fjerde gang i træk vundet af Sovjetunionen, og i kunstskøjteløb genvandt Irina Rodnina, Sovjetunionen sin guldmedalje fra Sapporo 1972 i parløb, denne gang med Alexander Zaitsev som partner.

Sovjetunionen blev på ny bedste nation ved vinterlegene , denne gang mere overlegent end nogensinde før. Østtyskland, USA og Norge kom på de følgende pladser.