Sommer OL i Antwerpen 1920

Legene i Antwerpen, legene i den 7. olympiade, blev afviklet i perioden 20. april - 19. september 1920. På trods af, at byen kun havde under et år til at forberede legene, lykkedes det for Antwerpen at gennemføre et olympisk arrangement, der med al tydelighed viste, at den olympiske ide havde overlevet verdenskrigen. Selv om forholdene kunne være beskedne, blev belgierne overalt beundret for deres ildhu og anstrengelse med arrangementet. Den belgiske arrangementskomite var under ledelse af Henri de Baillet-Latour, der i 1925 afløste Pierre de Coubertin som præsident for IOC.

I 1920 blev konkurrencerne for første gang spredt ud over et større område. Sejlsporten blev til eksempel afviklet i Ostende, roningen på Grand Canal mellem Bruxelles og Antwerpen og skydningen i Beverloo.

Legene havde deltagelse af ca. 2670 idrætsfolk fra 29 nationer, stort set uændret deltagelse i forhold til de senest foregående lege i Stockholm otte år tidligere. IOC besluttede at udelukke centralmagterne under krigen, Tyskland, Østrig, Ungarn, Bulgarien og Tyrkiet, fra deltagelse i legene. Til gengæld deltog en række lande, herunder Brasilien, Argentina, New Zealand, Tjekkoslovakiet og Jugoslavien, i olympiske lege for første gang.

I forhold til legene i Stockholm otte år tidligere var det olympiske program blevet udvidet med omkring 50 %. I alt blev der i Antwerpen konkurreret i 155 discipliner inden for 24 idrætsgrene. Ishockey var ny olympisk idrætsgren, og endvidere blev syv idrætsgrene genoptaget på det olympiske program: Boksning, bueskydning, hockey, kunstskøjteløb, polo, rugby og vægtløftning.

Åbningsceremonien i Antwerpen blev bemærkelsesværdig af især to årsager. For første gang vajede det olympiske flag - de fem farvede ringe på den hvide dug, symbolet på foreningen af de fem kontinenter - over det olympiske stadion under legene. Flaget, der herefter var en fast bestanddel af ritualerne omkring åbning og afslutning af de olympiske arrangementer, var første gang blevet præsenteret af IOC-præsident Pierre de Coubertin i 1914 i forbindelse med 20-års dagen for IOC's grundlæggelse.

Det var ligeledes i Antwerpen, at en repræsentant for de deltagende idrætsfolk for første gang aflagde den olympiske ed, der også herefter blev fast ritual ved åbningsceremonierne. Belgieren Victor Boin var den første idrætsmand, der aflagde eden på vegne af alle deltagere.

Ved legene i Antwerpen stiftede den internationale idrætsverden for første gang bekendtskab med den finske langdistanceløber Paavo Nurmi - en af den olympiske histories helt store profiler. Med tre guldmedaljer og en sølvmedalje lagde han grunden til sin lysende karriere som 1920'ernes dominerende langdistanceløber.

Italieneren Nedo Nadi, der vandt guld i fem af de seks fægtediscipliner, og amerikaneren Willis Lee, der vandt fem guldmedaljer i skydning, blev de mest vindende atleter ved legene. Finnen Hannes Kolehmainen fulgte sine sejre fra Stockholmlegene i 1912 op med at vinde maratonløbet i Antwerpen, og i svømmebassinet gentog USA's berømte Duke Paoa Kahanamoku sin sejr fra Stockholm i 100 m fri stil.

Legene i Antwerpen blev i høj grad domineret af atleterne fra USA. Af de 155 discipliner vandt USA guldmedaljerne i over en fjerdedel. Sverige blev næstbedste nation foran Finland og Storbritannien..