Sommer OL i London 1948

1948 Sorry, your browser does not support inline SVG .
På IOC's møde i 1936 blev arrangementet af de olympiske lege i 1940 overdraget til Japan - sommerlegene skulle afholdes i Tokyo og vinterlegene i Sapporo. I 1938 invaderede Japan imidlertid Kina, og landet blev derved involveret i en langvarig krig. Dette fik IOC til at flytte arrangementet til Helsingfors. Efter udbruddet af 2. verdenskrig besluttedes det helt at aflyse de olympiske lege i 1940.

I juni 1939 besluttede et meget optimistisk IOC, at London skulle arrangere de olympiske lege i 1944. På grund af verdenskrigen blev også legene i 1944 aflyst.

Straks efter krigens afslutning gennemførte IOC's præsident, svenskeren Sigfred Edström en brevafstemning blandt IOC's medlemmer, der placerede arrangementet i 1948 i London. Det var tanken, at briternes idrætskultur og et arrangement i den moderne idræts moderland kunne give en ny styrke til den olympiske bevægelse.

Den britiske organisationskomite tog under ledelse af Lord Burghley med ildhu fat på opgaven med at arrangere de første olympiske sommerlege i tolv år. Det var en vanskelig opgave. Briterne var stadig i færd med at genopbygge deres land, ikke mindst London, efter skaderne fra 2. verdenskrig, så det var vanskeligt at opnå en tilstrækkelig finansiering af de olympiske projekter. Blandt andet måtte idrætsfolkene indkvarteres i militære anlæg, skoler og lignende.

På trods af alle vanskeligheder kunne kong Georg VI den 29. juli foran 75.000 tilskuere på et solbeskinnet Wembley Stadium åbne de 11. olympiske sommerlege, legene i den 14. olympiade. Selvom arrangementet på mange måder måtte foregå under lidt primitive former, lykkedes det virkeligt briterne at afvikle et storslået olympisk idrætsstævne. Da legene afsluttedes den 14. august var ingen i tvivl om, at den olympiske ide fortsat var levedygtig og slagkraftig.

Ved OL i Berlin 1936 var der blevet vist live optagelser fra konkurrencerne i et lukket kredsløb til fjernsyn opstillet forskellige steder i byen. London bød på den første reelle TV-dækning af OL med udsendelser til omkring 80.000 TV-modtagere omkring London. Der var hermed taget hul på en udvikling, der skulle få enorm betydning for OL's fremtid.

På trods af at tre af verdens store idrætsnationer ikke deltog - Tyskland og Japan blev ikke inviteret, og Sovjetunionen havde ikke siden 1912 deltaget i olympiske lege - kunne legene i London notere en rekorddeltagelse med ca. 4.100 idrætsfolk fra 59 nationer. 13 nationer deltog for første gang i olympiske lege, heriblandt Irak, Jamaica, Pakistan, Sydkorea, Trinidad og Venezuela.

Det olympiske program i London omfattede 136 discipliner inden for 19 idrætsgrene - to færre end i Berlin 1936, idet håndbold og polo var taget af programmet.

Legenes store stjerne blev Fanny Blankers-Koen fra Holland, der under atletikkonkurrencerne vandt fire guldmedaljer i 100 og 200 m løb, 80 m hækkeløb og stafetløb. Hun var datidens absolutte superstjerne og kunne, om hun havde fået lov til at deltage, utvivlsomt have vundet medaljer i yderligere et par discipliner. En anden af den olympiske histories store navne, den tjekkoslovakiske langdistanceløber Emil Zatopek, fik sin debut ved OL i London.

Herudover noterede man sig, at to atleter, den ungarske fægter Ilona Elek og den tjekkiske kanoroer Jan Brzak, efter tolv års olympisk pause var i stand til at gentage deres sejre fra legene i Berlin 1936.

Idrætskonkurrencerne blev som så ofte tidligere domineret af USA, der blev den mest vindende nation foran Sverige og Frankrig.

Se her for en detaljeret og interaktiv medaljefordeling for London 1948..
Artiklen om OL i London 1948 er baseret på de officielle rapporter fra de Olympiske lege og Olympian Database.
English flagDanish flag

Olympics
Facts & Information

All-time Medal Table All-time Medal Table Olympic Games

Olympic Sports Database Olympic Sports

Nations in the Olympics
Nations in the Olympics

Future Olympics Future Olympics
 
Copyright & Disclaimer    Sportsencyclo    Privacy policy