Vinter OL i Calgary 1988

Canadierne havde sat alle sejl til for at arrangere et strålende vinter-OL med vægt på pionerånden og den gamle indianerkultur i et område, hvor hvede og olie har skabt grundlag for en by med 650.000 indbyggere. Opgaven lykkedes fint for canadierne, bl.a. fordi de fleste konkurrencer var samlet i nærheden af byen. Dog måtte skiløberne transporteres ca. 90 km til konkurrencestederne i Canmore og Mount Allen.

Der var rekorddeltagelse ved legene i Calgary med ca. 1430 idrætsudøvere fra 57 lande - 150 atleter og 8 nationer flere end i Sarajevo fire år tidligere. Fem nationer deltog for første gang i olympiske vinterlege: Fijiøerne, Guam, Guatemala, Irland og Jamaica.

Programmet ved legene i Calgary var det hidtil mest omfattende med konkurrencer i 46 discipliner inden for 10 idrætsgrene. I Nordisk kombination og i skihop var der konkurrencer for hold, og Super G kom på programmet i de alpine konkurrencer. For første gang varede de olympiske vinterlege 16 dage mod normalt 12 dage, hvilket primært gav anledning til en bedre TV-dækning af konkurrencerne.

Den hollandske skøjteløber Yvonne van Gennip og den finske skihopper Matti Nykänen blev de mest scorende ved legene med hver tre guldmedaljer. En række andre store profiler inden for vinteridrætterne førte til et OL på et højt sportsligt niveau, heriblandt de alpine skiløbere Alberto Tomba, Italien, Vreni Schneider, Svejts og Pirmin Zurbriggen, Svejts, den østtyske skiskytte Frank-Peter Rötsch, den svenske langrendsløber Gunde Svan, Østtysklands kunstskøjteløbsdronning Katarina Witt og den svenske langdistancestjerne på skøjter Tomas Gustafson.

Efter at Østtyskland var blevet bedste nation ved de foregående vinterlege i Sarajevo, var Sovjetunionen tilbage på førstepladsen ved legene i Calgary. Østtyskland blev næstbedste nation efterfulgt af Schweiz, Finland og Sverige.