Sommer OL i Tokyo 1964

Forud for åbningsceremonien var gået et omfattende byggearbejde. Nye idrætsanlæg blev opført i moderne byggestil, men også præget af Østens traditioner. Under legene oplevede idrætten for første gang et glimt af den avancerede japanske teknologi, der i kommende årtier skulle lægge verden for sin fod.

Ved åbningsceremonien blev den olympiske ild tændt af den japanske student Yoshinoro Sakai, der blev født den 6. august 1945 nær Hiroshima - dagen, hvor atombomben faldt over hans fødeby. Det olympiske flag blev hejst på en mast med højden 15,71 m, svarende til længden af Mikio Odas trespring, der i 1928 førte til Japans første olympiske guldmedalje.

På det olympiske stadion præsterede to atleter noget helt specielt - New Zealands Peter Snell og Etiopiens Abebe Bikila. Peter Snell vandt som den første siden 1920 guld på både 800 m og 1500 m distancerne, og Abebe Bikila løb sig som den hidtil første til guldmedalje to gange i træk på maratondistancen - med en sejrsmargen til nummer to på over fire minutter!

I svømmehallen, et pragtstykke af et mix af Japans urgamle byggestil og nutidens teknologi, opnåede USA's Don Schollander fire guldmedaljer. Han blev den anden svømmer i den olympiske historie, der vandt guld i både 100 m og 400 m fri stil. Den første var hans landsmand Johnny Weissmuller, der vandt i Paris i 1924 og som senere opnåede yderligere berømmelse som filmstjerne i rollen som Tarzan. På kvindesiden vandt Australiens Dawn Fraser for tredie gang i træk guld i 100 m fri.

I gymnastikkonkurrencerne afsluttede Larisa Latynina fra Sovjetunionen sin enestående olympiske karriere med yderligere to guldmedaljer. Dette bragte hendes samlede medaljehøst fra tre olympiske lege op på 18 medaljer, heraf ni af guld. Larisa Latynina blev hermed historiens indtil da mest vindende olympiske deltager. Men afløseren var klar i form af Vera Caslavska fra Tjekkoslovakiet, der erobrede tre guldmedaljer i gymnastikkonkurrencerne.

De olympiske lege i Tokyo blev afholdt i dagene 10. - 24. oktober 1964. Legene havde deltagelse af 5.140 idrætsfolk fra 93 lande. 14 lande var med ved OL for første gang, heriblandt Algeriet, Cameroun, Malaysia og Mongoliet.

To lande, Indonesien og Nordkorea, trak i sidste øjeblik deres hold fra legene i protest mod, at enkelte af deres idrætsfolk blev nægtet at deltage på grund af overtrædelse af internationale regler. Sydafrika var på forhånd blevet udelukket fra deltagelse på grund af landets racepolitik. For sidste gang stillede Øst- og Vesttyskland op med et samlet hold ved de olympiske lege. Fra de følgende lege i 1968 deltog de to nationer hver for sig.

Der blev i alt uddelt 163 medaljesæt i 19 idrætsgrene, herunder to nye idrætsgrene - judo og volleyball. USA genvandt positionen som mest vindende nation foran Sovjetunionen.