Sommer OL i Athen 2004

2004 Sorry, your browser does not support inline SVG .
Ved afholdelsen af de 28. olympiske sommerlege i Athen i 2004 kom OL hjem igen. Hjem til de olympiske leges fødested i den græske oldtid for mere end 3000 år siden. Og hjem til stedet for legenes genfødelse i 1896, hvor de første olympiske lege i moderne tid blev afholdt, netop i Athen.

Grækerne var stærkt bevidste om værdien af at knytte de moderne olympiske lege sammen med de historiske rødder, og der var under arrangementet indlagt mange henvisninger til fortiden. Dette kom især til udtryk under åbningsceremonien på det olympiske stadion den 13. august, men også i forbindelse med idrætskonkurrencernes afvikling var der tænkt på at udnytte historiens muligheder. Således foregik cyklisternes landevejsløb på en rundstrækning i den indre by omkring Akropolis. Marathonløberne startede deres løb på Marathonsletten, hvorfra Pheidippides i året 490 f. Kr. løb det første marathonløb for at melde om den græske sejr over persernes invasionshær, og løbets opløb fandt sted på det gamle olympiske stadion fra OL i 1896, hvor også konkurrencerne i bueskydning blev afviklet. Og endelig blev kuglestødernes konkurrence gennemført på de klassiske anlæg i Olympia mellem ruinerne fra oldtidens olympiske arenaer og under stor og nænsom hensyntagen til de historiske værdier.

Valget af OL i Athen 2004 som olympisk værtsby fandt sted den 5. september 1997 på IOC's 106. session i Lausanne. Fire byer udover Athen lagde billet ind på værtsskabet: Buenos Aires, Cape Town, Rom og Stockholm. Man måtte igennem hele fem afstemninger, inden Athen i den afgørende afstemningsrunde kunne erklæres som vinder over Rom. Resultatet skabte stor glæde i Grækenland, hvor valget blev opfattet som en oprejsning for Athen efter de skuffelser og frustrationer, grækerne måtte igennem efter at den græske hovedstad i 1990 havde tabt afstemningen om arrangementet af 100 års-jubilæumslegene i 1996 til Atlanta - et arrangement grækerne havde følt sig historisk berettigede til at forestå.

Optakten til OL i Athen 2004 var ikke den bedste. Grækerne var usædvanligt langsommelige til at komme i gang med forberedelserne til de olympiske lege, ikke mindst med de mange store byggeprojekter i forbindelse med arrangementet. Projekterne var præget af forsinkelser, budgetoverskridelser, udskiftninger i ledelsen og frygt for terroranslag, og den ringe fremdrift i forberedelserne gav flere gange IOC anledning til kritiske bemærkninger. Men grækerne gjorde alle betænkeligheder til skamme. Ved Athen OL's åbning den 13. august var alt parat, og Athen afviklede et fremragende OL, godt organiseret og i en række nye og topmoderne idrætsarenaer. Også de sportslige præstationer var i top med en række nye rekorder og mange uforglemmelige præstationer.

Næsten 11.000 idrætsudøvere deltog i legene i Athen. Som det sjældent er sket deltog der aktive fra alle 201 lande tilsluttet den olympiske bevægelse. Kiribata og Østtimor var nye deltagerlande.

Legenes mest succesrige idrætsudøver var den amerikanske svømmer Michael Phelps, der med seks guldmedaljer og otte medaljer i alt indskrev sig som en af alle tiders mest vindende atlet ved et enkelt OL. Med en guldmedalje i kvindernes 500 m firerkajak og en sølvmedalje i toerkajak bragte Tysklands 42-årige Birgit Fischer sin samlede medaljehøst fra syv olympiske lege siden Moskva 1980 op på otte guldmedaljer og fire sølvmedaljer. Hun rykkede dermed op på femtepladsen over alle tiders bedste olympiske deltagere efter den sovjetiske gymnast Larissa Latynina (9-5-4), den finske løber Paavo Nurmi (9-3-0), den amerikanske svømmer Mark Spitz (9-1-1) og den amerikanske atletikstjerne Carl Lewis (9-1-0). Fra atletikkonkurrencerne noterede man sig især, at Hicham El Guerrouj fra Marokko vandt både 1500 m og 5000 m og dermed kopierede Paavo Nurmis tilsvarende dobbeltsejr fra legene i Paris 1924.

Desværre var også legene i Athen skæmmet af en række dopingsager. Både før og under legene fandt der en række udelukkelser sted på grund af brug af ulovlige midler. Mest markant kom dette til udtryk i atletikkonkurrencerne, hvor ikke mindre end tre guldmedaljevindere blev diskvalificeret og frataget medaljerne som følge af doping.

Der blev i alt uddelt 301 medaljesæt ved legene i Athen, eet sæt mere end i Sydney i 2000. 75 af de deltagende 201 nationer vandt olympiske medaljer, heraf for 57 nationers vedkommende medaljer af guld. USA blev for tredje gang i træk bedste nation. Kina markerede sig flot som næst bedste nation og herefter fulgte Rusland, Australien, Japan og Tyskland. Tre lande vandt deres første olympiske medalje nogen sinde ved legene i Athen. Det var Paraguay der vandt sølv i fodbold for mænd, Eritrea der fik sølv i mændenes 10.000 m løb, og De forenede Arabiske Emirater der vandt guld i skydningens dobbelttrap-konkurrence. .

Se her for en detaljeret og interaktiv medaljefordeling for Athen 2004..
Artiklen om OL i Athen 2004 er baseret på de officielle rapporter fra de Olympiske lege og Olympian Database.
English flagDanish flag

Olympics
Facts & Information

All-time Medal Table All-time Medal Table Olympic Games

Olympic Sports Database Olympic Sports

Nations in the Olympics
Nations in the Olympics

Future Olympics Future Olympics
 
Copyright & Disclaimer    Sportsencyclo    Privacy policy